Hvad jeg har gjort ved lejligheden

Som tidligere nævnt, så var min lejlighed ikke i den smukkeste stand da jeg flyttede ind. Det var egentlig som jeg forventede da jeg valgte at flytte på Amager, hvor de fleste lejligheder er ret gamle og indrettet ret småt. Til forskel for mange andre, så var jeg virkelig heldig med at have et ganske fint badeværelse, hvor bruseren ikke var placeret over selve toilettet, hvilket jeg selv har det lidt svært med.

Resten af lejligheden var dog ikke vanvittig pæn og da jeg flyttede ind var det til et køkken fra 60erne hvor det hele var i grønt. Heldigvis blev min udlejer og jeg enige om at vi kunne lave en renovation af det hele, hvilket dog kostede mig en mindre stigning i huslejen, hvilket var det hele værd. Udover at få lavet køkkenet, så fik jeg også lavet en del ting i min stue, der også fungerer som soveværelse og kreativt rum. Det grimme tapet blev taget ned og der blev malet i en flot mælkefarvet hvid, der har gjort at rummet føles noget større end før.

Ved selve indretningen har jeg også været godt i gang og har fået indrettet med en masse flotte møbler. Dette er dog stadigvæk et projekt jeg stadigvæk er i gang med da jeg endnu har et par møbler der skal udskiftes, hvilket jeg også er stærkt i gang med at kigge på. Til udsmykning har jeg også fået en del flotte lamper ind, og selvfølgeligt også præget hele lejligheden med mine egne kreationer, hvor man blandt andet kan dukke op til synet af egne malerier på væggene.

Indtil videre er jeg ganske tilfreds, dog er der altid plads til forbedringer. Jeg er netop nu i gang med at sy nye gardiner og så har jeg også kigget en del rundt på forskellige møbler jeg skal have, hvor jeg blandt andet skal have et ny tv-møbel, sovesofa og spisebord. Det er et større projekt, men jeg tror også at det bliver sjovt og noget der vil gøre at jeg endeligt kan føle mig hjemme for alvor i mit lille københavnske hjem.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *